Om TekstforfatterTips

TekstforfatterTips er en blog for dig, der arbejder med tekster til hverdag – hvad enten det er inden for kommunikation, formidling, reklame, journalistik, marketing, konverteringsoptimering (CRO/LPO) eller søgemaskineoptimering (SEO).

Bloggen er udråbt til at være blandt Danmarks bedste blogs i kategorien tekstforfatning, og den giver dig konkrete skrivetips, du kan bruge i dine tekster med det samme. Men også baggrund og inspiration. For gode tekster handler ikke kun om ord og grammatik. En god tekst skal formes ud fra viden om målgruppen og konteksten. Derfor får du bl.a. også tips til, hvordan du researcher og finder den information, der giver dig det bedste afsæt til at skrive tekster, der reelt hjælper, engagerer og konverterer.

Få smagsprøver fra bloggen lige her:
>>> Sådan fastholder du din læser (8 effektive tips til din indledning)
>>> Tips til din content marketing-strategi fra 5 superhelte på området (Del 1)
>>> Dette indlæg vandt en SEMAward for årets bedste artikel om copywriting i 2015:
Hvad er copywriting? (30-sekunders-svaret + opdateret definition)

Hvem står bag?

Hej:-)

Mit navn er Tina Thor Jørgensen, og jeg er dedikeret tekstforfatter.

Tina Thor Jørgensen - Tekstforfatter og blogger på TekstforfatterTips

Mig. Altid med en bog ved hånden og en podcast i øret (Mine favoritter er Rough Draft og Hot Copy).

Jeg har bl.a. skrevet masser af tekster for SAS, Call me, Elgiganten, HTH, Synoptik og PFA Pension – og jeg synes, det er ret så rock’n’roll at sidde bag tasterne. Derfor denne blog, hvor du får mine bedste skrivetips. Blog’n’roll!

Men bloggen er også sat i verden for at være med til at sætte mere fokus på vores fag. For som den garvede og ret så geniale skribent Ann Handley siger, er copywriting “an often-overlooked skill” (Everybody Writes, s. 2). Og den går altså ikke i en verden, hvor det kan betale sig (i kroner og øre, ja) at tage sig godt ud rent ordmæssigt.

Jeg er kæmpe fan af vores egen danske superstar af en tekstforfatter Michael Aagaard, og derudover tæller mine tekst- og marketinghelte bl.a. Claude Hopkins, Joe Sugarman, Eugene M. Schwartz, Demian Farnworth, Brian Clark, David Ogilvy, Ann Handley, Ryan Hanley, Marcus Sheridan, Dr. Flint McGlaughlin, Mitch Joel, Jay Baer og Seth Godin.

Og mine seneste tekstjobs? Jeg har arbejdet som copywriter hos det globale og digitale marketing-bureau iProspect, hvor målet var at støbe SEO-tekster i 24 karat guld. (Det er muligt at skrive gode SEO-tekster. Se f.eks. hvordan her i indlægget med 3 overraskende tips til gode SEO-tekster.) Derudover står der bl.a. også kommunikationskonsulent hos PFA Pension og freelance-tekstforfatter på CV’et.

Sig bare hej!

Skriv endelig til mig med tekstspørgsmål og gode idéer til blogindlæg: Hvad kunne du godt tænke dig at vide noget mere om? Hvad driller i hverdagen?

Du kan fange mig via en Facebook-mail
eller på tlf./mobil 60 12 70 15.

Vær endelig også med i tekstdebatten her på bloggen, på Google+, Facebook, LinkedIn eller Twitter – jeg glæder mig til at læse dine input!

De bedste skrivehilsner fra

Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>